
Bjørg Johansen
Praksis for Psykoterapi og Stressbehandling
Skydebanevej 7, 4700 Næstved
Abel Cathrines Gade 33, 3.tv. 1654 København V
Om Bjørg Johansen
Jeg er født i 1970 og uddannet gestaltterapeut fra Gestaltterapeutisk Institut i 2006.
I 2010 fulgte jeg en stærk passion for argentinsk tango og etablerede Institut for Liv, Læring & Lidenskab, først fra mit hus i Stenbæksholm, siden flyttede instituttet til København, hvor jeg har udbudt tangoundervisning, events og rejser til Buenos Aires over en lang årrække.
Det blev en meget oplevelsesmættet og lærerig periode af mit liv, hvor jeg smed middelmådighedens spændetrøje og malede med livets store penselstrøg.
Nu hvor jeg har nået midten af mit liv, har jeg sadlet om til et mere roligt spor. Jeg er tilbage i mit hus i Stenbæksholm og har reetableret min praksis, som psykoterapeut. Jeg er blevet certificeret stressbehandler og modtager gennem Stressambassadøren klienter til 10-ugers behandlingsforløb . Jeg er også efteruddanet som Touching Dialouge Terapeut.
Jeg har arbejdet med udvikling af mennesker hele mit arbejdsliv, både gennem køkkenværkstedsundervisning, traditionelt skolearbejde, musikundervisning, individuel terapi, gruppeterapi, samt argentinsk tango.
Jeg har erfaring med at etablere trygge og tillidsfulde rum og relationer, som en forudsætning for at mennesker kan udvikle sig.
Gestaltterapien kan både bruges i behandling af svære psykiske tilstande og til almindelig selvudvikling. Jeg vil i begge tilfælde hjælpe dig med at forholde dig til din eksistens og blive mere opmærksom på dine indre impulser, dine følelser, tanker og ønsker og hvad du gør med dem i mødet med dine omgivelser, dine relationer og det samfund du lever i.
Du kan have mange forskellige grunde til at opsøge mig. Den vigtigste er, at du har erkendt, at du har brug for hjælp og gerne vil have det bedre. Kontakt mig på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid til en forsamtale eller en session.
Bjørg Johansen
+45 60 19 92 17